
Afskærmning | CopenHill






Sikkerhedsafskærmning på toppen af CopenHill
Hos Erik Larsen & Søn handler det ikke kun om at levere solide materialer, men også om at sikre folk på deres eventyr – bogstaveligt talt!
På CopenHill finder du en kunstigt anlagt skiløjpe på taget af et ultramoderne energianlæg, der også bruges til vandring og klatring alt sammen oppe i 85 meters højde - det er her vi kommer ind i billedet!
Vi har leveret 1 ½” rør og Kee Klamp fiittings til en skræddersyet afskærmningsløsning, som passer til det buede terræn og som forhindrer folk i at tage en ufrivillig tur ud over kanten.
Afskærmningen er udført af JD Stål og lavet af vores langtidsholdbare Kee Klamp fittings og rør, som ikke bare giver maksimal sikkerhed, men også passer perfekt ind i det moderne og urbane design, som CopenHill er kendt for. Kee Klamp fittings er justerbare og nemme at montere, så skisportsstedet var hurtigt klart og parat til at tage imod alle de entusiastiske skisportsudøvere, hikere og klatrere.
Med vores galvaniserede stålrør og Kee Klamp fittings sikrer du også, at afskærmningen kan modstå vind, vejr og den daglige brug, som eksempelvis et populært sted som CopenHill kræver. Så hvis du står med et projekt, hvor sikkerheden skal være i top, er vores løsninger lige noget for dig.
Vil du se, hvordan rør og fittings fra Erik Larsen & Søn har forbedret sikkerheden andre steder? Hent inspiration til dit næste faldsikrings- og afskærmningsprojekt fra vores andre langtidsholdbare cases her.