Montageskinner
Profilskinne | Enkeltprofil | Dobbeltprofil | Ankerskinne
Montageskinne til lette, mellemtunge og tunge formål | Enkeltprofil og dobbeltprofil | Hulprofil og profil uden huller | C-profil/U-profil/H-profil | Skråstiver til skinner og bæringer | Ankerskinne/indstøbningsskinne | Varmgalvaniseret, pregalvaniseret, rustfri og ubehandlet/rå | 2000 mm til 6000 mm eller skåret på mål
Unistrut® profilskinner til enhver opgave
Montageskinner i 2,5 og 1,5 mm båndstål til tunge og lette konstruktionsbehov
Hos Erik Larsen & Søn får du markedets mest alsidige skinnesystem og kvalificeret rådgivning under ét tag. Unistrut® profilerne leveres i mange forskellige varianter til brug for lette og tunge konstruktionsbehov – indendørs eller udendørs.
Unistrut® standard profilskinner (2,5 mm) sikrer en høj belastningsværdi, mens de lidt tyndere montageskinner (1,5 mm) giver en mere økonomisk løsning for lettere opgaver.
Med UNI1 profilskinnen som den eneste undtagelse, er profilskinnernes bredde og de indadbøjede kanter ens, således at det store udvalg af beslag kan monteres på samtlige skinner ved hjælp af de unikke profilmøtrikker.
Varianter
- Enkelt eller dobbeltprofiler (ryg mod ryg) af koldvalset båndstål
- Profiler med eller uden huller (14 mm x 28 mm)
- Lette profiler (gods 1,5 mm) eller kraftige profiler (gods 2,5 mm)
- Varmgalvaniserede, pregalvaniserede, rå/ubehandlede eller rustfri (A4) profiler
- Længder: 6000 mm (visse varianter også 3000 mm og 2000 mm) eller skåret på mål
- Standarder: BS 6946:1988, konstruktionsstål (VG Varmgalvaniseret, PG Pregalvaniseret, RÅ Ubehandlet) BS EN 10149-3
Høj ydeevne
Den maksimale jævntfordelte belastning for forskellige spændvidder (bjælke med understøttelser i siderne) fremgår af belastningstabellerne. Se belastningstabel ved hver enkelt skinnetype. Disse informationer er baseret på “Mild Steel” profiler: PG (pregalvaniseret), VG (varmgalvaniseret) samt RÅ (ubehandlet/rå).
Hvis belastningen er koncentreret på midten af spændvidden, multipliceres belastningen med 0,5 og den tilsvarende nedbøjning med 0,8.
Yderligere information og beregninger
Kontakt vores kundeservice på: +45 43 96 78 11 for yderligere beregninger og info om Unistrut profilsystemer.
Ankerskinne til indstøbning
Unistrut ankerskinner til indstøbning i gulve, vægge eller lofte er fremstillet med henholdsvis 41x21 mm og 41x41 mm profilskinner.
Ankerskinnerne leveres med let aftageligt skum i profilen, der sikrer, at der ikke trænger fugemasse, cement eller lignende ind i profilen. Ankerskinnerne kan tilskæres i intervaller på 200 mm mellem ankerjernene.
Skæring på mål
Har du ikke brug for profilskinner i hele længder? Lad os skære dine skinner i lige præcis den længde, du har brug for - fra ca. 100 mm og opefter. Og det til en pris, vi er sikre på, at du bliver positivt overrasket over.